madslaier

Archive for 12. april 2010|Daily archive page

uge 15: [tomhed…]

In Uncategorized on 12. april 2010 at 16:02

Som Hans Christian A. sagde: “at have rejsning er godt for leveren!” At jeg skal på studietur til England resulterer derimod i at jeg for første gang i år har en uge helt uden livemusik (!) Og i at I, kjære læsere, slipper for at slide jer igennem en omgang tastaturdiarre, i en uge der ellers byder på en forfærdelig masse HÆVI her i byen ved åens udmunding.

Torsdag-Lørdag er der ROYAL METAL FEST på voxhall, og jeg vil da sende en uforbeholden opfordring til at få røveren sendt mod mølleparken, omend jeg jo i sagens natur ikke er i stand til at præ-anmelde koncerter jeg ikke kommer til… Er du til det knap så voldsomme byder Musikcaféen på The Floor Is Made Of Lava torsdag, hvilket uden tvivl bliver en fest, men den koncert er udsolgt i forsalg…. øv bøv!

Til gengæld vil jeg bruge tiden i dag og imorgen på at gå i krig med årets roskildeprogram! Guiden får sin egen underside her på bloggen, se ovenfor, og opdateres løbende efterhånden som der offentliggøres flere navne og jeg få tygget mig igennem dem der allerede er på plads. RF-guiden følges op af tilsvarende publikationer for SPOT, COPENHELL, DANMARKS GRIMMESTE og SKANDERBORG.

Smid et par horn, og drik en ekstra blå thor for mig i weekenden, så er I søde…!

/mads