madslaier

About

De fleste af os læser med glæde album-anmeldelser i gaffa, soundvenue, diverse aviser og blogs! Sådanne anmeldelser er ofte fantastisk inspiration når SU-kronerne skal investeres i vinyl og downloads eller noget så bagudskuende som en cd…

Når alle de selvfede mennesker der er garant for den gode smag til gengæld anmelder livekoncerter forholder det sig ganske anderledes. Du kommer til at stå i en situation hvor dine eneste to mulige reaktioner bliver at klappe dig selv på skulderen og glædes over ikke at have spildt penge på en rædderlig koncert, eller give dig selv dummeslag herfra og til juleaften fordi du var for nærig til at spendere de 70,- entreen kostede…!

Det problem tilbyder jeg nu ydmygt at løse for dig! Denne blog kommer til at indeholde præ-anmeldelser af alle de koncerter jeg tager til (det er i al beskedenhed en del…). Nogen vil være uddybende, ofte dem jeg har størst forventninger til, andre bliver sikkert ret korte… fordi jeg ligeså ofte er fuldstændig blank overfor hvad jeg går ind til!

Nu sidder du sikkert og funderer over hvilken type koncerter du kan forvente at få præ-anmeldt, og jeg kan da berolige dig med at jeg har en yderst bred musiksmag: jeg hører både black, død, thrash, grind, og næsten alt derimellem! (og så har jeg også en lille forkærlighed for avantgarde- og fusionsjazz og indie af den skramlede, punkede og generelt mærkelige slags…)  Musik skal have kant, søge grænser og stryge publikum MOD hårene… gerne med et rustent men skarpslebent slagsværd!

Jeg vurderer koncerterne efter følgende system:

A: Verdensklasse! hvis du snyder dig selv for denne her oplevelse burde du tvangsindlægges til kontinuerlige skridtprygl med en tung våd udgave af Brian M’s kulturkanon, til et soundtrack bestående af lige dele Johnny Reimer Smølfehits og Richard Ragnwald der synger Kære Lille Pia…!

B: Fantastisk! få fingeren ud, der venter dig en oplevelse ud over det sædvanlige! Høj kunstnerisk kvalitet, masser af kant eller på anden måde et band der ikke findes meget bedre inden for deres egen genre.

C: Et friskt pust! …eller en gammel kending der altid leverer varen… Brug de sparsomme SU-kroner på noget fornuftgt, i stedet for på to fadøl ved åen!

D: Tjaae… om ikke andet så kan man da stå i baren og se godt ud en times tid…

Jeg glæder mig til at få verbale tæsk, både i digitalt medieret og god gammeldags analog form, når jeg har lokket dig ind til noget værre lort! (positiv kritik modtages gerne i form af fadøl…!)

links:

http://www.musikcafeen.dk

http://www.voxhall.dk

http://www.train.dk/forside.asp